 |
Uddrag af bogens tekst
I efteråret 2003 boede jeg i Firenze.Om formiddagen var jeg elev på en sprogskole.
Eftermiddagene brugte jeg på at gå rundt i byen og fotografere. Det blev en måde at komme væk fra hverdagen på og en måde at se tingene fra en anden vinkel. Det blev en refleksion over byen; et stemningsbillede af kulturbyen uden solnedgang.
Hver gang jeg rejser til landet, siger jeg til mig selv: “Dette er det rigtige Italien”. Hver gang er det med forskellige begrundelser, jeg siger det.
Denne bog er en be- og afkræftelse af det, jeg opfatter som de “Italienske klichéer”. Udover Firenze, er byerne Milano og Bari med i projektet. De er valgt ud fra deres status i landet og har hver deres plads i det italienske samfund og i den “økonomiske fødekæde”.
Hvis man tager kulturbyen, forretningsbyen, eller provinsbyen og ser på dem som ren æstetik, er der da en forskel? Vil billederne udtrykke noget forskelligt, eller ligger forskellen udelukkende i betragterens forventning?
Jeg er hverken historiker eller litterat. Derfor er tekstafsnittene i bogen skåret ned til det absolut nødvendige. Historiske facts er så godt som ikke-eksisterende. Kun, hvor jeg har skønnet en klar relevans, er de nævnt.
Alle billeder i projektet er taget med et hjemmelavet hulkamera, der giver en uendelig dybdeskarphed i billederne. Overgangen fra forgrund til baggrund er ofte ikke tilstede. Linier og proportioner ændrer sig, og billederne træder ud af virkeligheden, sådan som vi kender den. I færdiggørelsen af billederne bruger jeg gummitryk; en gammel
kopieringsteknik, hvor man som farvestof bruger farvepigment i stedet for sølvnitrat.
|
|